Finn Holm

 

 

  Finn Holm

 

Jeg er født i Jylland i 1941. Emigrerede til Sjælland – Københavns-området – i begyndelsen af 60erne. Efter mere end 40 år i statslige og private virksomheder, valgte jeg i 96  at stoppe, som lønmodtager især for at kunne dyrke min interesse for at male – en hobby, som jeg har haft siden min tidlige ungdom.
Samtidig valgte min kone og jeg, at bosætte os fast på Møn, midt i den mest fantastiske natur hvilket har givet mig de bedste betingelser for udvikling og fordybelse i mine motiver.
Udover, at have studeret diverse bøger om det mere tekniske omkring oliemaleri og akvarel, har jeg ingen uddannelse i malerfaget. Dette er meget bevidst. Det har altid været og er stadig altafgørende for mig, at kunne arbejde med materialerne og opdage hvordan de fungerer hver for sig og sammen uden nogen bindinger eller forudfattede meninger.