Arbejdsområder

Det, der optager mig mest, er oliemaleriet. I processen anvender jeg såvel spartler, som pensler. Tendensen går for mig dog mere og mere i retning af næsten udelukkende at anvende spartel. Jeg synes man ved at anvende spartel kan opnå en  en spænding og overfladestruktur i oliemalingen, som kun vanskeligt opnås med pensel.

Jeg arbejder dog også en hel del med akvarel og og i den seneste tid mere og mere med acryl på såvel papir som lærred.

 

Motiver

Motiverne – inspirationen – henter jeg som oftest i naturen omkring mig. Østmøn  - og Møn i det hele taget  - er en unik og uudtømmelig kilde i den henseende. Indtrykkene omsættes som oftest til billeder med et naturalistisk genkendeligt udtryk. Nogle gange meget naturalistisk fordi jeg har behov for at kende mit motiv til bunds inden jeg kan begynde at fortolke det i retning af noget mere abstrakt, noget der mere dækker mine følelser, min oplevelse af et bestemt sted i naturen. Jeg ønsker ikke at lave kopier af naturen, men fortolkninger af det jeg har oplevet.